Lejebetingelser
Ved lejemålets afslutning skal det lejede udstyr afleveres uden skader og som ved modtagelse. Det lejede udstyr på ikke efterlades på græs, perlesten eller anden blødt underlag hvor en palleløfter ikke kan køre. I tilfælde af dette inddrages depositummet.
Ved ikke korrekt sammenpakning af hoppeborg vil lejer blive holdt ansvarlig for eventuel ompakning af hoppeborg og ekstra betaling vil blive opkrævet. Det er et krav at hoppeborgen ikke rager ud over pallen da det umuliggør forsvarlig afhentning af hoppeborg og samtidig ikke kan komme i bilen.
Ved indgåelse af lejemålet aftales det, om det lejede udstyr skal leveres af Alma & Alfreds eller det bliver afhentet af kunden. Prisen for leveringen aftales før levering, forudsat at levering af udstyr vælges.
Såfremt lejer forsinkes med tilbageleveringen af det lejede udstyr, tillægges lejemålet et gebyr. Gebyret beregnes som den anførte dagspris for det lejede udstyr, og fastsættes som en dagbøde for hvert påbegyndt døgn det lejede overskrider tilbage leveringsfristen.
Hvis der opstår mindre forsinkelser (forsinkelse der ikke overstiger én time) i forbindelse med Alma & Alfreds levering/afhentning af det lejede udstyr, gives der ikke nedslag i den aftalte pris, såfremt forsinkelsen skyldes force majeure eller redikale forhold, uforudsigelige uheld el.lign.
Enhver skade der måtte opstå ved brug af udstyr fra Alma & Alfreds, om end skaden følger direkte eller indirekte af udstyret, er lejerens eller brugerens eget ansvar. Således kan Alma & Alfreds ikke holdes ansvarlig for skader sket på personer eller materialer, som opstår ved brug af udstyret. Alma & Alfreds gør opmærksom på at udstyret kan være farligt, og sørger for at lejer er informeret om risikoen og den retmæssige brug af udstyret.
Det er lejers ansvar at informere brugere af det lejede udstyr om, hvad retmæssig brug og betjening af udstyret er.
Såfremt lejer ønsker opsyn med udstyret under lejeperiode, aftales dette på forhånd med Alma & Alfreds. Alma & Alfreds udregner en betaling for opsynet. Betalingen beregnes på timebasis til en pris på mellem 200-500 kr i timen.
Ved modtagelse af det lejede udstyr skal lejer foretage kontrol af udstyret. Såfremt der er mangler ved udstyret er lejer forpligtet til hurtigst muligt at kontakte Alma & Alfreds. Lejer bedes endvidere kontakte Alma & Alfreds, hvis der opstår problemer med udstyret efter, det er taget i brug.
Det er lejers egen pligt, at sørge for, at der er en tilstrækkelig strømforsyning til det lejede. Der gives ikke nedslag i prisen, hvis lejer ikke tilvejebringer dette. Materielle skader der opstår, som følge heraf giver ikke nedslag i prisen, ligesom udbedringen sker for lejers regning.
Påfører lejer det lejede udstyr udgifter i lejeperioden, er Alma & Alfreds ikke forpligtet til at give kompensation for udgifterne, medmindre andet er aftalt mellem parterne.
Alma & Alfreds er ikke forpligtet til at foretage reparationer eller udskifte det lejede udstyr i lejeperioden, medmindre der opstår fejl på udstyret som uomtvisteligt ikke følger af forkert brug af udstyret.
Strækker lejemålet sig over mere end en dag, er det lejers ansvar, at udstyret hver aften, efter endt brug, pakkes korrekt og forsvarligt sammen. Desuden skal lejer tilvejebringe sikker og aflåst opbevaring af det lejede udstyr natten over.
Lejer har gennem hele lejeperioden det fulde ansvar for det lejede udstyr.
Det lejede udstyr er ikke ansvarsforsikret af Alma & Alfreds. Opstår der skader, hvor forsikringen dækker lejerens egen forsikring. Sker der Tyveri, ødelagt udstyr mm. er det lejer som selv dækker tabte til Alma & Alfreds.
Lejer skal informere brugerne af det lejede udstyr om, at benyttelse af udstyret sker på eget ansvar.
Sker der under lejeperioden skader på det lejede udstyr eller medfølgende materiale skal udbedringen ske for lejers regning. Dette gælder såfremt skaden ikke kan karakteriseres som almindelig slitage.
I tilfælde af strejke, lockout eller anden form for arbejdsstandsning, force majeure herunder utilregnelige materielle skader på udstyret, som medfører at Alma & Alfreds ikke kan levere det lejede udstyr, er Alma & Alfreds uden for ansvar så længe tilstanden opretholdes, og kan i sådanne tilfælde annullere lejemålet. Som force majeure henregnes blandt andet orkan, storm og ulykkestilfælde.
Det er lejers ansvar, at indhente de fornødne tilladelser til brug af det lejede udstyr og opstillingen af det.
Ved leje af oppusteligt udstyr forpligter lejer sig til, at stoppe brugen af udstyret, hvis vindhastigheden overstiger Beaufort-skala 5, hvilket svarer til 38 km/t eller 11 m/s. Det oppustelige udstyr skal ved vindhastighed herover tømmes for luft og blæseren skal fjernes. I tilfælde af for høj vindhastighed, kan man ikke annullerer eller aflyse lejeperioden. Man får heller ikke refunderet beløbet.”
Indtræder der skader på fast ejendom, græsplæner, sportspladser og lignende, hvor det lejede udstyr er i brug, inklusiv løsøre, kan Alma & Alfreds ikke drages til ansvar herfor så længe udstyret er i lejers besiddelse. Udstyret anses for at være i lejers besiddelse under hele lejeperioden, samt under eventuelle overskridelse af tilbagelevering til Alma & Alfreds. Alma & Alfreds kan ikke drages til ansvar for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab, herunder også tidstab.
Ved annullering af aftalen mindre end 30 dage før brugsdato betales 100% af lejekontraktens pålydende. Ved annullering mere end 30 dage før brugsdato betales 50% af lejekontraktens samlede pålydende. Ydermere faktureres der altid for forgæves kørsel hvis lejer ikke har aflyst bookingen rettidigt.
I det tilfælde, hvor det er aftalt, at lejer selv afhenter det lejede materiale, skal transporten foretages i en lukket vogn, eller en lukket trailer samt efter udlejerens anvisninger.
Vigtigt vedrørende afhentning og aflevering af udlejningsudstyr
Vi er glade for at kunne tilbyde udlejning af vores udstyr til favorable priser. For at sikre, at vi kan opretholde denne service og levere til tiden for alle kunder, er det afgørende, at alle lejer følger nogle enkle retningslinjer:
1. Pakkesammen og klargøring: Når du lejer udstyr hos os, er det vigtigt, at det er pakket sammen og klar til afhentning på det aftalte tidspunkt. Husk, at når vores chauffør ankommer for at hente udstyret, står der ofte forventningsfulde børn og familier klar i den anden ende, som ser frem til en sjov dag. Hvis udstyret ikke er klart, kan det skabe skuffelse og forsinkelser, som påvirker deres oplevelse. Derfor er det vigtigt, at du hjælper os med at sikre, at det næste arrangement bliver lige så vellykket som dit eget.
2. Afleveringsfrister: Vi anbefaler, at du ved booking angiver en deadline, der ligger mindst to timer før, du reelt har brug for udstyret. Dette skaber en buffer, hvis der skulle opstå forsinkelser i forbindelse med afhentningen hos den foregående kunde. På den måde kan vi sikre, at alle, især børnene, får deres udstyr til tiden og kan nyde deres dag uden unødvendig ventetid.
3. Samarbejde for alles skyld: Vores forretningsmodel er baseret på en stram logistisk plan, hvor udstyr hurtigt skifter mellem kunder. For at kunne tilbyde vores service til så lave priser, er vi afhængige af, at alle kunder tager ansvar og hjælper med at holde tidsplanen ved at sørge for, at udstyret er klar til afhentning på det aftalte tidspunkt. Din indsats gør en forskel for de familier og børn, der står og glæder sig til at få udstyret leveret.
4. Konsekvenser ved forsinkelse: Hvis udstyret ikke er klar til afhentning, kan vi blive nødt til at pålægge et ekstra gebyr for den tid, vores chauffør bruger på at pakke det sammen. Dette gebyr vil blive lagt til din faktura. Men vigtigere end gebyret er det, at en forsinkelse kan betyde, at andre familier får en dårligere oplevelse – noget vi alle ønsker at undgå.
5. Forsinkelse og forståelse: I tilfælde af forsinkelse ved levering til den næste kunde, kan det skyldes, at den foregående lejer ikke har afleveret udstyret korrekt og til tiden. Vores virksomhed er bygget på en rotationsmodel, hvor udstyret hurtigt skifter fra en lejer til den næste. Vi arbejder døgnet rundt for at sikre, at alle leveringer sker til tiden, men der kan opstå situationer, hvor vi har brug for lidt ekstra tid på grund af tidligere forsinkelser. Derfor opfordrer vi til, at du angiver en tidlig deadline ved booking, så vi har mulighed for at løse eventuelle udfordringer undervejs. Det er vigtigt at bemærke, at vi ikke kan kompensere for forsinkelser, der skyldes tidligere kunder, men vi er altid tilgængelige og gør vores yderste for at finde en løsning.